Otterup Rifler M54 og M54J bliver til

(Denne artikel forekommer også under 7x61 Sharp & Harte) Philip Sharpe er en amerikansk soldat, kaptajn under 2. verdenskrig i Tyskland. Han “befrier” et fransk gevær under krigen og tager det med hjem til USA, da krigen er forbi. Det er en 7mm, med stor hylstervolume, og han er meget interesseret i at videreudvikle på dette kaliber.

Hjemvendt fra krigen investerer han i en farm i Amerika og indretter sig et ballistisk hobbylaboratorium, og her starter han arbejdet på at udvikle et nyt kaliber sammen med sin ven Richard Hart – baseret på  et .300 H&H magnum hylster. Under krigen er meget nyt krudt opfundet med  forbedret ballistik og forhøjet ydeevne, og Hart og Sharpe eksperimenterer med dette og nye patroner – de vil fremstille et magnumkaliber, som kan skyde på lange afstande.

I sommeren 52 får Philip Sharpe besøg af Amund Enger, som er chef for ammunitionsfabrikken Norma i Oslo, og de tilbringer en halv snes dage, hvor de eksperimenterer med de nye patroner. Amund Enger er meget interesseret i deres koncept og lover at fremstille hylstre til dem. Norma producerer som aftalt hylstre,  – og da de nye patroner skal testes og prøveskydes kontakter Norma Schultz & Larsen i Otterup. S&L leverede altid piber til Norma til prøveskydning – og nu er det altså det nye kaliber, der skal produceres piber til. Den nye kaliber bliver døbt  7x61 Sharpe & Hart.

Sharpe besøger Scandinavien i 1953 og besøger flere våbenproducenter men er mest begejstret for den lille våbenfabrik  Schultz & Larsen i Otterup. Dette bliver til et samarbejde om en ny jagtriffel. Det passer Schultz & Larsen gevaldigt godt, de har 50 års jubilæum og samarbejdet udmønter sig i  M54 og M54J – den første model til skydebanebrug uden sikring og magasin, den anden med sikring til jagtbrug. Riflen er en videreudvikling af deres M38 – en smuk og flot forarbejdet riffel.

Schultz & Larsen  producerer en sending af denne riffel M54J 7x61 Sharpe & Hart, og de sendes til USA, hvor den hurtigt vinder berømmelse. Det er et lille kaliber med stor effekt, og topjægerne verden over tager den hurtigt til sig. Fremstillingen af rifler hos Schultz & Larsen var langsommelig, grundig og dyr – og våbenfabrikker i USA var ikke sene til at fremstille billigere våben og udvikle kalibre til at matche 7x61 fra Sharpe & Hart.

Remington var hurtigst og mest effektiv, og lynhurtigt var en 7 mm Remington Magnum patron en realitet. En patron med et lidt længere hylster, som derfor kunne indeholde en smule mere krudt. Derefter fulgte lancering af en væsentlig billigere riffel udviklet til dette kaliber, og det blev enden på importen af riflen fra Schultz & Larsen og 7x61 S&H..

Skriv endelig til os – eller til Jørgen, hvis du ejer en M65DL eller andre Schultz & Larsen våben, som ikke er på vores liste. Du finder formularen her. Du bliver ikke nævnt med navn og adresse offentligt, men vi vil meget gerne kende til alle de våben, som stadig er “ i live”. En liste over de kendte våben, finder du her: Registrerede S&L Model 54JDL

På billedet herunder ses fra venstre Amund Enger, Phil Sharpe og Niels Larsen til frokost på Damhuskroen.

Et produktivt møde mellem Amund Enger, Phil Sharpe og Niels Larsen, frokost på Damhuskroen
Philip Sharpes M60 7x61 Sharpe & Hart
Invoice from old times - a Schultz & Larsen 54J Sporter sold to a customer

Niels Kvale fra Norma forsøgte at videreudvikle på  7x61 Sharpe & Hart for at genvinde dens popularitet. En patron som skulle  matche 7 mm Remington Magnums lidt større ydeevne. Kvale udhulede hylsteret fra 7x61 S&H og fik dermed plads til en anelse mere krudt, patronen blev lanceret som en 7x61 Super, men den slog aldrig an.

Idag er 7x61 Sharpe & Hart for genladere – Norma producerer stadig hylstre til kaliberet, men ingen fabriksfremstiller patroner til den. Ønsker man ladedata kan de findes hos Hornady.com og hos andre erfarne genladere. Se mere her: Hornady.

Ladeværktøj kan bestilles samme sted. De 3 kalibre 7x61 S&H, .300 Win Mag og 7 mm Remington Magnum yder stort set ens, de er på deres plads i jagtligt henseende, når man skal skyde på længere afstande, 300 m og derover. Dvs for erfarne jægere, der jager vildt, man ikke kan komme tæt på.

Det interessante er faktisk, at den lille .243 Win har samme kuglebane som disse kalibre ud til 300 m. ( Selvfølgelig kan man ikke nedlægge samme størrelse vildt med en .243 – men det er en fin og effektiv kaliber, og i mange lande er den tilladt også til sika- då- og kronvildt. Den bruges af mange jægere i Skotland og USA – og har jo ikke nær samme rekyl som de 3 kalibre 7x61, .300 Win Mag og 7 mm Remington Magnum. Værd at overveje, hvis det er mindre vildt, man ønsker at jage.

Læs mere her om .243 Win  Se evt også på Norma Sverige  – her findes mange oplysninger om alle de patroner og kalibre, som fremstilles her.

Norma 7x61 Super

Artiklen er udarbejdet i samarbejde mellem JC og Krudtmama

Schultz og Larsen

Schultz og Larsen, geværfabrikken i Otterup

M68DL

Schultz og Larsen riffel model 68DL

Rifler fra Otterup

Kategorier